Vandreferie i WalesKystlandskab og bjerglandskabet ved Snowdonia

Apollo i samarbete med

Nordwales, med sin stolte kultur og sit keltiske sprog, er en af de smukkeste egne i Storbritannien. Her mødes bølgende grønne bakker, vidtstrakte have og en dramatisk kystlinje. Postkortsmukke landsbyer ligger side om side med victorianske badebyer, og Eryris bjerge rejser sig som en storslået baggrund. Her vandrer vi i et roligt og behageligt tempo midt i landskaber, der emmer af historie og harmoni.

HÖJDPUNKTER

  • Conwys kyst og Verdensarvsslot
  • Vandring på Anglesey langs Wales Coast Path
  • Den storslåede nationalpark Snowdonia
  • Billedskønne og farvestrålende Portmeiron
  • Llangollens historie og akvadukten i Pontcysyllte

RESFAKTA

Länder: Wales, Storbritannien

Typ av resa: Vandreferie - svårighetsgrad 1, lätt

Reslängd: 7 dagar

Gruppstorlek: 15-22 personer

Visum krävs: Ja (klicka för detaljer)

I alle vores rejser indgår

  • Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
  • Nøje udvalgte fly og hoteller
  • Udvalgte måltider
  • Entreudgifter ifølge program
  • Tryghed med rejsegaranti

Viktigt om resan

Dagsprogram
2026

Dag 1. Afrejse til Wales

Vi flyver til Storbritannien og Manchester. Vi forlader dog England cirka en halv times buskørsel vest for Manchesters lufthavn og kører ind i det nordlige Wales, hvor vi skal tilbringe den kommende uge.

Dette land, eller region i Storbritannien, er lidt som den ukendte fætter fra landet – og hvilket dejligt bekendtskab det er. Regionen er stadig højborg for det walisiske sprog og kultur, og overalt kan man se masser af uforståelige skilte Vores destination de første par nætter er Llandudno. Det var her en pige ved navn Alice rejste til med sine forældre på sommerferie. Hendes fortællinger om oplevelserne her inspirerede en bekendt af familien til at skrive klassikeren Alice i Eventyrland.

Vi tjekker ind og samles om aftenen til en fælles velkomstmiddag. Alt afhængig af ankomsttid til hotellet kan det ske at vi må rykke vores fælles middag til den efterfølgende dag.

Dag 2. Verdensarv Conwy Castle og Great Orme
Direkte efter morgenmaden kører vi til det nærliggende Conwy for at opleve et verdensarv. Conwy Castle og dens befæstede gamle by. Her vil vi gå langs bymuren, som omgiver en stor del af den lille by. Vi vil også passere Storbritanniens mindste hus, inden der gives tid til egne opdagelser, derefter vender vi tilbage til Llandudno.

Vel tilbage i Llandudno indtager vi en enkel frokost inden vi kører med sporvognen op til The Great Orme. Sagnet siger at det var vikingerne som gav denne fremtrædende klippe sit navn, og her har vi både bjergene, havet og Menai Strait som kulisse.

Her passerer vi gamle historiske mindesmærker, men også Sankt Tudnos Kirke fra 600-tallet. Sankt Tudno er skytshelgen for Llandudno, og byen har fået sit navn efter ham. Vi vandrer hele vejen tilbage til vores hotel igen, og måske stopper vi ved en bar for at få noget godt at drikke efter vandreturen. Middagen spiser I på egen hånd denne aften.

Dag 3. Halen Môn og vandring på Wales Coast Path
Vi forlader fastlandet og tager over til Druiderens ø, Anglesey – Wales’ største ø og et område beskyttet som Area of Outstanding Natural Beauty. Her slynger den berømte Wales Coast Path sig langs hele kystlinjen, og vi følger en naturskøn strækning mellem Red Wharf Bay og Moerfre. Vandringen byder på havudsigt, frisk luft og en velfortjent picnic i det fri.

I løbet af dagen besøger vi også Halen Môn, hvor vi får et indblik i, hvordan det berømte walisiske havsalt fremstilles. Det rene, sprøde salt bruges på mange af verdens bedste restauranter.

Senere på eftermiddagen når vi den pittoreske by Beaumaris, hvor vi checker ind på vores charmerende hotel l – nabo til den middelalderlige UNESCO-verdensarv, Beaumaris Castle.

Dag 4. Nationalparken Snowdonia og livets vand
Via en smuk hængebro forlader vi Anglesey for vores dagsudflugt ind i Snowdonias nationalpark. Vi bestiger hverken Snowdon, Wales' højeste bjerg, eller tager det overfyldte tog derop. I stedet har vi fundet en dal, der ligner noget fra Game of Thrones. Her ser vi skilte med "hobbit-tegn" og føler kong Arthurs nærvær, men møder sandsynligvis ikke mange andre vandrere.

Midt på dagen og godt sultne har vi færdiggjort vores vandring og tager ud til kysten for at holde en frokostpause. Med noget i maven besøger vi derefter et lokalt destilleri, som havde til formål at producere en fin whisky, men som i destilleriets første år fokuserede på trendy og special gin i stedet.

Efter en dag på "fastlandet" vender vi tilbage over Menai-strædet til Anglesey og vores hotel i Beaumaris til en fælles, men alligevel individuel middag.

Dag 5. Aberglaslyn Pass, Beddgelert og Portmereion
I dag venter en smuk vandretur i en ravine. Aberglaslyn Pass ved foden af Snowdonia er frodigt og grønt langs den rislende flod. Stien følger floden, og vi vandrer i et behagelig tempo mod den historiske landsby Beddgelert. Her er myter om drager, folkeminder er blevet født her, og de historiske beviser findes stadig her. Når vi er i den maleriske landsby, får vi mulighed for at slentre rundt eller måske nyde en is eller en kop kaffe.

En kort bustur mod syd fører os til Portmeirion, hvor vi starter med en frokost. Her får vi en guidet tur, hvor vi hører om en mands vision (Sir Clough William-Ellis) og den fantastiske skabelse, han har efterladt sig. Ved en flodmunding på den walisiske kyst opførte han i en stor del af sit liv en landsby med bygninger i forskellige stilarter, men som på en fascinerende måde hænger sammen. Mange berømtheder har boet her, og stedet har også været genstand for både film- og tv-optagelser.

Efter besøget fortsætter vi mod Ruthin og vores to sidste overnatninger.

Dag 6. Llangollens historie og verdensarv
Fra vandfaldet Horseshoe Fall vandrer vi langs kanalen mod byen Llangollen. I løbet af vandreturen vil der være mulighed for at tage på en lidt mere udfordrende stigning op til den gamle ruin Dinas Bran. Hvis man ikke ønsker dette, er det nemt at gå ned til byen i stedet, spise lidt frokost på egen hånd og måske tage på lille shopping tur.

Efter frokost passerer vi verdensarven Pontcysyllte akvædukten og vandrer langs kanalen, cirka 300 meter og 38 meter over floden, før vi vender tilbage til vores hotel i Ruthin.

Om aftenen er der fælles middag, hvor vi kan reflektere over de gode dage sammen.

Dag 7. Hjemrejse
Vi forlader hotellet tidligt om morgenen, og alt afhængig af den præcise flyvetid, får vi eventuelt en morgenmadsboks med os til busturen til Manchesters lufthavn.

Viktigt om resan

Inkluderet i grundprisen
Flyrejse tur/retur til Manchester. TEMAs rejseleder, delt dobbeltværelse, måltider, udflugter, entréer og transport ifølge dagsprogrammet.

Ankomst
Samling for rundrejsens deltagere finder sted i ankomstlufthavnen, hvor TEMAs rejseleder tager imod. På visse rejser kan forskellige flyforbindelser betyde ventetid, indtil hele gruppen er samlet.

Afbestillingsbeskyttelse
Rejsende kan beskytte sig mod afbestillingsomkostninger ved at tegne TEMAs afbestillingsbeskyttelse ved booking – læs mere her.

Busser
Busserne tilpasses gruppens størrelse og lejes fra lokale, velrenommerede selskaber, som holder en god standard for Storbritannien. I Wales kan vejene til tider være smalle og snoede, især i nationalparker som Snowdonia, hvilket nogle gange kræver brug af mindre busser eller minibusser. For at give alle en fair oplevelse roterer vi dagligt på siddepladserne – dette informeres der om ved rejsens begyndelse.

Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. TEMAs rejseleder indsamler 15 GBP pr. person ved rejsens begyndelse og fordeler beløbet til chauffør, bagagebærere, lokale guider, restaurantpersonale ved fællesmåltider m.m.

Forsikring
Det er meget vigtigt at være korrekt forsikret, og TEMA anbefaler Solids rejseforsikring – læs mere her.

Gruppestørrelse
Hos TEMA er det rejsen og den rejsende, der er i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og naturoplevelser på en nærværende, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA.

Vi undgår for store grupper for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt – og tilbyde rejser med indhold, som skaber minder for livet!

Klima
Klimaet i Wales er mildt og fugtigt hele året med hurtige vejrskift. Regnbyger er almindelige, især i bjergområder som Snowdonia og Brecon Beacons. Klimadata og aktuelle vejrudsigter findes bl.a. på yr.no, bbc.com og cnn.com.

Påklædning og udstyr
Vejret i Wales er omskifteligt, og pludselige regnbyger er ikke usædvanlige – derfor er godt regntøj et must. Vandreruterne kan være våde, og vi anbefaler derfor gode vandrestøvler frem for lette løbesko. En dagsrygsæk til vandreturene anbefales også.

Pakketips
Adapter (type G)
Behageligt og slidstærkt tøj (til vandring)
Et sæt "pænere" tøj (til middag)
Solide, ankelhøje vandrestøvler
Almindelige sko til lettere gåture
Varm trøje
Regntøj
Solhat
Genopfyldelig vandflaske
Termokande til evt. varme drikke
Mindre dagsrygsæk (ca. 18–22 l)
Siddeunderlag
Kikkert
Lommelygte
Solbriller
Et lille rejseapotek inkl. vabelplaster
Sammenklappelig vandrestav*

* er god som støtte, men ikke nødvendig

Pas, visum & vaccinationer
Nordiske statsborgere, der rejser til Storbritannien, skal fra og med 2. april 2025 have en britisk elektronisk rejsetilladelse (ETA). ETA er en ny digital rejsetilladelse, som er obligatorisk for borgere fra visumfrie lande, der besøger England, Wales, Skotland eller Nordirland på korte ophold. ETA vil være gyldig til flere besøg i en periode på to år.

Læs mere og ansøg her: https://www.gov.uk/guidance/apply-for-an-electronic-travel-authorisation-eta

Passet skal være gyldigt under hele opholdet.

Valuta
Britiske pund (GBP). Hæveautomater findes, og de fleste kredit- og betalingskort accepteres i butikker og restauranter. For information om valuta og kurs, kontakt din bank eller et vekselkontor.

Øvrigt

Wales bruger britiske stik af type G. Standard spænding er 240 volt, så husk at medbringe en adapter.

Læs mere før rejsen – her

Med forbehold for ændringer i programmet.

Hotell/boende

Kommentarer

For os hos TEMA er hotelopholdet en del af oplevelsen – både standard og hotellets beliggenhed skal passe til rejsens indhold. Alligevel kan der forekomme afvigelser fra det oprindelige hotel (ovenfor), og vi tager forbehold for ændringer. De samme krav til standard og beliggenhed gælder også for det nye hotel.

Storbritannien

Nordiske statsborgere skal ikke have visum for rejser til Storbrittanien.

Storbritannien er ikke med i Schengen-samarbejdet.
Du skal derfor medbringe dit pas på rejser dertil.
Du kan rejse ud af Storbritannien frem til udløbsdatoen på dit pas.

Andra Vandreferier

ALLT DETTA INGÅR I RESAN

  • Flyrejse tur og retur Danmark - Manchester
  • Samtlige overnatninger
  • 6 x morgenmad
  • 4 x frokost, heraf 2 picknick frokoster
  • 3 x middag
  • Entreudgifter ifølge program
  • TEMAs rejseleder

RESFAKTA

Dag 1

Flyrejse Danmark - Manchester. Transport til Llandudno circa 120 kilometer. Middag indgår. To overnatninger på hotel i Llandudno.

Dag 2
Naturvandring på The Great Orme, 10 kilometer. Byvandring i Conwy. Morgenmad og picknik frokost indgår.

Dag 3
Vandring ved Halen Môn og Wales Coast Path, ca. 10 km. Guidet rundvisning på havsaltfabrik. Bustransfer ca. 80 km. Morgenmad og frokost. To overnatninger på hotel i Beaumaris.

Dag 4
Vandring i Snowdonias nationalpark, 5 kilometer. Besøg på destilleri med smagsprøve. Morgenmad, pick-nick frokost og middag indgår.

Dag 5
Vandring på Llyn halvøen, circa 4 kilometer. Besøg i Portmeirion og byvandring circa 2 kilometer. Bustransport circa 130 kilometer. Morgenmad og frokost indgår. To overnatning på hotel i Ruhin.

Dag 6
Vandring rundt om Llangollen med besøg ved Pontcysyllte akvædukten, 10 kilometer. Morgenmad og middag indgår. Bustransport circa 55 kilometer.

Dag 7
Flyrejse Manchester - Danmark. Bustransport circa 95 kilometer. Morgenmad indgår.

Andra Vandreferier