Bali og GiliøerneEn rejse til fods og på cykel til paradiset
HÖJDPUNKTER
- Cykling blandt Ubuds rismarker
- Rafting på Ayungfloden
- Delfinsejlads ved Lovina
- Paradisøerne Gili
- Balinesisk madlavningskursus
RESFAKTA
Länder: Indonesien
Typ av resa: Rundrejse
Reslängd: 13 dagar
Gruppstorlek: 10-25 personer
Visum krävs: Ja (klicka för detaljer)
Avresor
I alle vores rejser indgår
- Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
- Nøje udvalgte fly og hoteller
- Udvalgte måltider
- Entreudgifter ifølge program
- Tryghed med rejsegaranti
Viktigt om resan
Dagsprogram
2026
Dag 1 - Afrejse fra Danmark til Gudernes ø Bali.
Dag 2 - Ankomst Bali.
Velkommen til Bali, Indonesiens perle. Øen har mange tilnavne, specielt Kærlighedens ø, og det er let at blive forelsket i denne smukke grønne og gæstfrie ø. Kunstnere og poeter har under århundredernes løb kaldt øen for "Verdens solopgang" og "Jordens paradis". Måske skyldtes det de smukke indbyggere, med deres fortryllende skikke og sæder. Og så selvfølgelig naturen med alle sine nuancer af grønt, regnskovens mylder af farver og lyde, de uforstyrrede strande og de frugtbare marker.
Dag 3 - Ubud og velkomstmiddag.
Den charmerende by Ubud ligger midt på øen og i det smukkeste landskab med rismarker i et meget kuperet terræn. Luftfugtigheden er høj, hvilket giver god grobund for vegetationen. Førhen i tiden var Ubud en tilflugtsplads for udenlandske og lokale kunstnere, og stadigvæk idag byder byen på flere kunstatelier end souvenirbutikker.
Dagen starter med en fin ltur gennem Ubud og dens omgivelser, hvor du kommer tæt på risbønderne og deres hverdag. Langsmed vejen kan du følge risens udvikling i alle dens stadier. Vi kører med minibus forbi vandingskanaler, ad små landeveje og gennem stille bambuslunde. Undervejs møder vi hverdagslivet – mennesker på vej til tempel, marked eller arbejde – og stopper ved en hyggelig lokal restaurant for dagens frokost.
Den selvbiografiske bog *Eat, Pray, Love* af Elizabeth Gilbert, og filmatiseringen med Julia Roberts i hovedrollen, foregår hovedsageligt på Bali – især i Ubud. Her boede også Ketut Liyer, den berømte healer, som forudsagde, at Elizabeth ville miste alle sine penge, få dem tilbage – og vende tilbage til Bali.
Efter frokost fortsætter vi til Mas, kendt for sine sølvsmede og smukke træskæringer, før turen går videre til de berømte risterrasser ved Tegallalang. Aftenen afrundes med balinesisk kultur i form af en farverig danseforestilling og traditionel middag under åben himmel ved stemningsfulde tempelruiner.
[M–F–A]
Dag 4 - River Rafting.
Efter morgenmad kører du fra Ubud til Ayungfloden, hvor du sejler en tur på en gummiflåde (rafting). Flodens løb leder dig igennem en dyb kløft med høje klippesider, regnskov og risterasser. På visse steder er floden kraftig og brusende og på andre steder flyder du roligt frem mellem de høje dalskrænter. Dette er ikke en svær eller strabadserende flodfærd, og vi har dygtige og erfarne ledere med på hver gummiflåde.
Hvis du ikke ønsker at følge med på flodturen, kan du istedet besøge en kakaoplantage med engelstalende guide, som guider dig fra kakaotræerne via gæringsprocessen og tørring og hele vejen frem til færdig chokolade, som du selvfølgelig får smagsprøve på. Besøget afsluttes med at du laver din egen praline, som du får med dig efter besøget. Derefter møder du resten af gruppen til fælles frokost.
Eftermiddagen tager os nordpå og til vulkanområdet, hvor kratersøer er opstået. Den smukkeste er Beratansøen, hvor Pura Ulun Danu Beratan templet og farvestrålende liljer spejler sig i vandet. Templet har et helt særegent flere etager højt sort tag lavet af sukkerrørs-hamp. Det er let at forstå at området er dedikeret til vandets gudinede, når man ser omgivelserne og halvøen med templet.
Om aftenen nyder du stilheden og roen på strandene ved Lovina. Vandet er meget klart her, og koralrevene ligger så tæt på, at man kan svømme ud til dem. Vi skal tidligt op næste morgen, så du går nok tidligt i seng.
I den årle morgenstund begiver du dig til havs på delfinsafari ombord på de typiske lokale kanoer, som elllers anvendes til at fiske fra. Med lidt held oplever du delfinerne i solopganslyset, hvilket er helt magisk. Førhen jagede lokalbefolkningen delfinerne, men nu forsørger man sig istedet ved at tage os ud til delfinerne og beundre dem.
Efter morgenmaden kører du videre langs kysten til Brahma Vihara Asrama, som er Bali's ældste buddhistkloster. Efter et besøg her fortsætter du til fods på en ca. 3 Km (2 timer) lang vandring gennem et bakkelandskab med monsunskov og små landsbyer. Via markerne kommer du frem til Banjars varme kilder, hvor der findes et bad med varmt kildevand. Her er også mulighed for at bade i floden, hvis du foretrækker det. Hele stedet er en oase, hvilket fremhæves af de fantasifulde skulpturer og den tropiske bevoksning. Efter frokost med udsigt over kilderne vender du tilbage til Lovina.
Eftermiddagen er fri til sol og bad.
Dag 6 - Templer og vulkaner.
Idag kører du fra Lovina og følger nordkysten østpå. Du besøger Sangsit og Risgudindens tempel Pura Beji, inden du kører ind i landet. I Sangsit ser du bygninger prydet med fantasktiske stenskulpturer i rosa sandsten, formet som blomster og dyr, flammer, spiraler og arabesker i vild udformning.
Færden leder dig videre gennem dalstrækninger hvor du ser de rygende skråninger af de aktive vulkaner. Oppefra kan du skue udover den smukke Batursø. Vulkanen Gunung Agung er for balineserne verdens navle og et helligt bjerg 3140 meter højt. Øens allevigtigste tempel, modertemplet Pura Besakih ligger ved vulkanens fod, og her gennemføres ritualer for det evige kredsløb, som balineseren gennemgår under sit livsforløb. Templet er øens travleste tempel.
Sen om eftermidagen er du fremme på østkysten, hvor du bor de næste to dage.
Dag 7 - Palmesukker og havssalt.
Idag udforsker du Klungkung, som er den mindste af Bali's 8 provinser. Her var her at de sidste kampe stod under hollændernes kolonisering af Bali i begyndelsen af 1900-tallet. Her er man stolt over sine traditoner, og folket er kreativt, hvilket du oplever i løbet af dagen.
I byen Antiga oplever du hvordan man fremstiller palmesukker ved at tappe saft fra palmerne. Saften koges siden til et koncentrat, der anvendes i madlavning og til at søde den balinesiske kaffe.
På en afsidesliggende sort strand oplever du hvordan bønderne udvinder salt på traditionel vis under kokospalmernes skygge. Saltudvinding er en tidskrævende proces,og det tager flere uger at fremstille de bedste og fineste saltkorn. Det sorte vulkanske sand, som kommer fra vulkanen Gunung Agung, gnistrer med krysaller i solen.
Østbali's indbyggere er øens mest konservative beboere, og lever efter de gamle kongeriges skik og brug Side om side med de hinduistiske balinesere lever urbefolkningen Bali Aga her. De fleste fra denne gruppe bor i de dramatiskt bjergrige højlande og i provinsens hovedby Tenganan. Bali Aga'erne har sine egne traditioner, og de væver overnaturlige kræfter ind i sine klæder, som kaldes Geringsing. Geringsing beskytter blandt andet nyfødte børn mod sygdomme og onde ånder. Du ser også hvordan man bygger det traditionelle balinesiske instrument Gamelan, inden du venter tilbage til hotellet.
Dag 8 - Gili Trawangan.
Efter en tidlig morgenmad tager du til Padang Bai Seaport, hvor du går ombord på båden som bringer dig til de tre paradisøer i Gili gruppen. Rejsen tager circa 1 1/2 time over krystalklart vand, og går via Lombok til den største af Giliøerne, Gili Trawangan, hvor du går fra borde. Der findes ikke nogle biler på øen, og derfor råder fred og ro her. Du mødes af hotellets personale, som med hjælp af hestvogn bringer din bagage til hotelrummet.
Giliøerne er kendte for sine glimrende bade- og snorklingsmuligheder. Korallerne er tæt på, og fiskene stråler i alverdens farver. I det rene vand trives havsskildpadderne også, og på øerne findes nøje udvalgte hvide sandstrande, hvor de år efter år kommer tilbage for at lægge æg. Der findes naturligt nok et center for havsskildpadderne her, hvor man har tre bassin'er hvor de små skildpadder kan vokse sig store og stærke inden de slippes fri (sker to gange om året). Vi anbefaler dig at gå hertil en dag. Nu gælder det bare om at nyde dagene i dette paradis.
Dag 9 - Gili Meno.
I dag tager vi til Gili Meno, som er "mellemøen". Her bliver vi bekendt med fuglelivet ved den salte Menosø på øen, eller vi kan bare studere koraller og fisk i havet rundt om øen.
På Gili Trawangan ligger der et yogacenter i kort gåafstand fra hotellet, og de har daglige drop-in klasser hvor man kan deltage for et billigt beløb.
Dag 10 - Håndværksby og strandmiddag.Formidagen bruger du til at slappe af på Gili Trawangan, og omkring frokosttid tager du båden tilbage til Bali. Undervejs fra havnen til dit hotel i Nusa Dua besøger du Nas, hvor du kan beundre de smukke balinesiske træsnedker-arbejder.
Om aftenen tager vi allesammen afsted fra hotelle t og ud til Jimbaranstranden, hvor der dækkes op til en lækker grillmiddag med alskens lækkerier fra havet. Med tæerne i sandet og lyden af oceanet som ruller ind over stranden i baggrunden, kan du knappest have det bedre.
Dag 11 - Madlavningskursus,
Efter at have nydt den lokale mad i mange dage, har du nu endelig tilfældet til at lære dig hvordan den tilberedes. Tidligt om morgenen begiver du dig til det lokale marked for at indhandle dagens friske råvarer, såsom fisk, kød og krydderier. Her er livlig handel, og lokalbefolkningen forsøger at have handlen overstået inden klokken otte. Du får så serveret balinesisk morgenmad med frugt, risbudding og dumplings kogt i kokosmælk. Sidenhen får du forklæde på og lærer dig om smagsfuldheden i det balinesiske køkken. Samtidigt kan du opleve stilheden og freden i et balinesisk hjem. Efter nogle morsomme timer sammen i køkkenet smager du på den mad som du og dine rejsefæller har tilberedt. Måske smager du jamu, som er en gammel balinesisk helbredende drik, som siges at helbrede alt. Lokalbefolkningen indtager den mod diverse kramper, eller måske bare for at få lidt ekstra energi.
Denne gastronomiske oplevelse afrunder rejsen, og du bestemmer selv hvordan du vil tilbringe eftermiddagen og aftenen.
Dag 12 - Hjemrejse.
Formiddagen kan du nyde i solen, eller spendere i hotellets fine spa-afdeling.Efter check-ud omkring frokosttid kører vi mod lufthavnen og hjemrejsen mod Danmark.
Dag 13 - Hjemkomst.
Hjemme efter en mindeværdig rejse med TEMA på Bali. Vi takker for denne gang og ønsker velkommen tilbage.
Viktigt om resan
I prisen indgår :Flyrejse Bali - Danmark t/r, busudflugter samt del dobbeltrum, måltider ifølge dagsprogrammet, entreudgifter og samtlige udflugter ifølge dagsprogrammet samt rejseledelse fra TEMA.
TEMAs gruppestørrelse:
For TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA. Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Valuta:
Indonesiske Rupiah (IDR)De almindeligste bank- og kreditkort accepteres i de fleste større butikker. Kontomater findes. For mere information om valuta og kurs, kontakt bank- eller vekslingskontor.
Drikkepenge:
Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Istedet anbefaler vi dig at beregne 50 US$ per person til chauffører, restaurantpersonale og diverse guider. Beløbet indsamles på plads af TEMA rejselederen og fordeles på passende vis.
Klima:
Klimaoplysninger og vejrudsigter finder du på respektive vejrsites. Gode sider er www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no
Indonesien har tropisk klima. Regnen falder primært i perioden november til marts. Under de første og sidste måneder af regntiden falder regnen i korte men intensive byger typisk om eftermiddagen. I december og januar kan regnen være langvarig.
Påklædning:
Paraply og let regntøj anbefales. For det meste har man gerne lette og luftige klæder med lange ærmer på sig. Dermed beskytter man sig både mod insekter og solen.
Riverrafting / flodfærd:
Hvis du føler at flodfærden er for eventyrlig for dig, kan du vælge at besøge en kakaoplantage istedet. Dette meddeler du rejselederen på plads, så det behøves du ikke meddele ved bestilling af rejsen.
Øvrigt:
Af og til må vi ændre progragget på grund af højtider på Bali. Specielt omkring det kinesiske nytår Idul Fitri, afslutningen på Ramadan fastemåneden og ved det balinesiske nytår Nyepi.
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.
Hotell/boende
- Antal nätter: 2
- Ort: Ubud
- Kappa Senses Resort
- Antal nätter: 2
- Ort: Lovina
- Lovina Beach Club
- Antal nätter: 2
- Ort: Karangasem
- Nirwana Candidasa
- Antal nätter: 2
- Ort: Gili Trawangan
- Jambuluwuk Oceano Gili Trawangan
- Antal nätter: 2
- Ort: Tanjung Benoa
- Sol Benoa Bali
Indonesien
Pas krav:
Passet skal være gyldigt i 6 måneder efter indrejse og ledsages af en gyldig returbillet.
Indonesien har efter pandemien indført krav om, at rejsende fra visse lande, skal ansøge om visum ved ankomst. Dette kan gøres online før afrejse eller ved ankomst. https://evisa.imigrasi.go.id/
Visum:
Rejsende, der skal rejse til Indonesien, skal udfylde en elektronisk tolddeklaration (e-CD) tidligst tre dage før ankomst. Dette kan gøres via mobilappen All Indonesia, som samler information om told, immigration, sundhed og karantæne i én fælles formular. Se All Indonesia-linket her: All Indonesia
Bemærk, at provisoriske pas ikke accepteres ved indrejse i Indonesien, heller ikke hvis visum er udstedt i dem på forhånd.
Har du brug for hjælp med din visumansøgning?
Alla Visum tilbyder enkel og smidig hjælp til at få dit visum mod et gebyr. Du finder al information via dette link.
ALLT DETTA INGÅR I RESAN
- Flyrejse t/r Danmark
- Samtlige overnatninger
- 10 x morgenmad
- 6 x frokost
- 2 x middag
- Entreudgifter ifølge program
- River Rafting
- Delfinsafari
- Madlavningskursus med mere
- TEMAs rejseleder
RESFAKTA
Dag 1.
Afrejse fra Danmark. Flymåltider indgår.
Dag 2.
Ankomst Bali. Kørsel Denpasar - Ubud, 40 Km. To overnatninger på hotel i Ubud.
Dag 3.Ubud. Kulturshow. Helpension indgår.
Dag 4.
Ubud - Lovina, 85 Km. River Rafting. Besøg ved Pura Ulun Danu. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Lovina.
Dag 5.
Delfinsafari og besøg ved Brahma Vihara templet med naturvandring. Morgenmad og frokost indgår.
Dag 6.
Lovina - Candidasa, 110 Km. Besøg ved Pura Beji og Besakihtemplerne. Morgenmad og frokost indgår. To overnatninger på hotel i Candidasa.
Dag 7.
Dagsudflugt til Klungkung provinsen med besøg i Tenganan. Morgenmad og frokost indgår.
Dag 8.
Bådrejse Bali - Gili Trawangan, 1 1/2 t. Morgenmad indgår. To overnatninger på hotel på Gili Trawangan.
Dag 9.
Bådfærd til Gili Meno. Morgenmad indgår.
Dag 10.
Bådrejse Gili Trawangan - Bali, 2 t. Formiddagen fri. Eftermiddag besøg i Mas. Morgenmad og middag indgår. To overnatninger på hotel i Nusa Dua.
Dag 11.
Madlavningskursus. Morgenmad og frokost indgår.
Dag 12.
Fri tid frem til afrejse om eftermiddagen. Flyrejse til Finland og videre til Danmark. Morgenmad indgår.
Dag 13.
Hjemkomst Danmark.