Vejen til SamarkandEn rundrejse til karavanebyer i hjertet af Centralasien.

Dagsprogram
2026–2027

Afrejse fra Skandinavien til Tasjkent via Istanbul. Ankomst den følgende dag tidligt om morgenen eller om formiddagen. Flytiderne kan variere afhængigt af, hvilken måned rejsen gennemføres.

Dag 2. Byrundtur i Tasjkent

Formiddagen er fri, så der er mulighed for at hvile et par timer efter flyrejsen. Vi har adgang til vores hotelværelser allerede ved ankomsten. Herefter indledes dagen med en velkomstfrokost. Det usbekiske køkken byder på mange positive overraskelser, som vi kommer til at opleve under rejsen. Påvirkningerne er mange, og den kulinariske arv er rig med persiske, mongolske, kinesiske, russiske og koreanske indslag.

Om eftermiddagen tager vi på en panoramatur i den usbekiske hovedstad, som i høj grad er præget af nyere sovjetisk arkitektur. Det skyldes blandt andet det ødelæggende jordskælv i 1966, som lagde størstedelen af Tasjkents historiske centrum i ruiner.

På rundturen ser vi nogle af byens mest interessante steder, blandt andet den enorme Chorsu-basar med sin store dekorative kuppel, Uafhængighedspladsen, Mustaqillik, og Amir Temur-pladsen.

Dagen afsluttes med en fælles middag.

Dag 3. Fly til Nukus og Savitsky-museet

Fra Tasjkent flyver vi til Nukus, som er hovedstad i Karakalpakstan, den autonome republik i den nordvestlige del af Usbekistan.

Her besøger vi det såkaldte Savitsky-museum, officielt Karakalpakstans statslige kunstmuseum, hvor vi får en guidet rundvisning og ser den enestående samling af russisk avantgardekunst.

Museets historie er tæt knyttet til etnologen og kunstneren Igor Savitsky. I al hemmelighed opkøbte han moderne russiske malerier, selv om han dermed risikerede at blive stemplet som ”folkefjende” og idømt fængsel. Under Stalin var det kun kunst, der levede op til kommunistregimets politiske og socialistisk-realistiske normer, som blev accepteret.

Savitsky samlede også karakalpakiske genstande som tæpper, tekstiler, dragter, smykker og mønter. Med hjælp fra de lokale myndigheder åbnede han i 1966 et etnografisk museum i det afsidesliggende Nukus, mere end 2.000 kilometer fra Moskva. Her opbevarede han også sin forbudte kunst uden de sovjetiske myndigheders kendskab. I dag rummer museets samlinger omkring 10.000 avantgardistiske kunstværker og regnes som en af verdens vigtigste samlinger af russisk kunst fra 1920'erne og 1930'erne.

Inden vi forlader Nukus, spiser vi frokost. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Khiva, hvor der bliver lidt tid på egen hånd inden aftenens fælles middag.

Dag 4. Khiva – som hentet fra Tusind og en nat

Med sine smalle gader og høje minareter fører Khiva sine besøgende flere hundrede år tilbage i tiden. Atmosfæren er som hentet fra fortællingerne i Tusind og én nat. Den omkring ti meter høje bymur af ler, som omgiver den indre bydel Ichan Kala, er næsten fuldstændig bevaret med brystværn og mægtige, let skrånende mure.

På dagens guidede gåtur besøger vi flere af Khivas kendte seværdigheder: khanens fæstning, den enkle fredagsmoské med sine gamle træsøjler og filosoffen og digteren Pahlavon Mahmuds smukt udsmykkede mausoleum, et af Usbekistans mange pilgrimsmål.

Vi besøger også en træskærer, som blandt andet fortæller, hvordan de berømte koranstativer fremstilles i hånden af ét enkelt massivt stykke træ. Vi får naturligvis også en demonstration af, hvordan stativerne foldes ud i deres forskellige positioner – en teknik, der kræver en del øvelse.

Dag 5. Gennem Kyzylkum-ørkenen til Bukhara

I dag venter en lang, men fascinerende busrejse til Bukhara gennem dele af Kyzylkum, der med sine omkring 300.000 km² hører til blandt verdens største ørkener. Trods ørkenklimaet falder der en mindre mængde nedbør, hvilket gør det muligt for buskvegetation at vokse, og området benyttes også til husdyrhold med blandt andet får, geder og kameler.

Under ørkenen findes store forekomster af guld, uran, kobber og naturgas, og Usbekistan har betydelige guldreserver.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til verdensarvsbyen Bukhara. Byens oprindelse og historie strækker sig tilbage til legendernes og myternes tid. Ifølge arkæologerne blev byen grundlagt omkring 500 f.Kr., men den er sandsynligvis betydeligt ældre. Bukhara regnes som en af Silkevejens vigtigste byer, og her bliver vi i tre nætter.

Aftenen er fri til egne aktiviteter frem til middagen.

Dag 6 og 7. Bukhara – samanidernes hovedstad

Vi har to hele dage i Bukhara, som er et af rejsens store højdepunkter. Byens første storhedstid begyndte i 800-tallet under de persiske samanider. Bukhara blev hovedstad i et velstående rige, der strakte sig fra Det Kaspiske Hav i vest til Kashmir i øst og fra Aralsøen i nord til områderne mod Det Arabiske Hav i syd.

Handelen blomstrede i Bukhara, og byen blev samtidig et vigtigt centrum for videnskab og lærdom. Omkring år 980 blev den berømte læge og filosof Avicenna født i området. Hans medicinske hovedværk blev oversat til latin i 1100-tallet og kom til at spille en væsentlig rolle i europæisk medicin i flere hundrede år.

I 1500-tallet begyndte en ny storhedstid, som varede omkring 300 år. I denne periode blev flere prægtige bygninger opført, blandt andet Devon Begi-madrasaen med sine usædvanlige dyremotiver over indgangsportalen. I centrum blev der også bygget en række handelskupler, hvor karavaneførerne kunne gøre forretninger i ly for den stærke sol. I dag er det de besøgende, der handler her – alt fra farverig keramik og kunstfærdigt metalarbejde til broderede tekstiler og håndknyttede tæpper af uld eller silke.

I Bukhara besøger vi blandt andet den mægtige Ark-fæstning og det unikke samanidiske mausoleum, et betydningsfuldt bygningsværk fra den tidlige islamiske periode med tydelige træk fra ældre persisk arkitektur. Vi ser også Bolo Hauz-moskéen samt Poi Kalon-komplekset med madrasa og moské, kronet af karakteristiske turkisfarvede kupler. Desuden besøger vi et lille ikatvæveri, hvor det er muligt at få syet beklædningsgenstande, samt en tæppehandler, hvor vi ser, hvordan de berømte Bukhara-tæpper knyttes.

Om eftermiddagen og aftenen er der tid til egne oplevelser og aktiviteter.

Fælles middag er inkluderet begge dage, og en af aftenerne ser vi en kombineret folklore- og modeopvisning inden middagen.

Dag 8. Vejen til Samarkand

Vi tager afsked med Bukhara og sætter kurs mod et af rejsens store højdepunkter, Samarkand – ”de blå moskéers by”. Undervejs gør vi et længere ophold i byen Gijduvan. Her besøger vi et kendt keramikværksted, hvor produktionen stadig foregår efter traditionelle håndværksmetoder.

Samarkands historie går flere tusinde år tilbage. En af byens tidlige storhedsperioder fandt sted under de persiske sogdiere, som kaldte deres hovedstad Afrasiyab efter en mytisk konge. Byen eksisterede fra omkring 750 f.Kr. frem til begyndelsen af 1200-tallet, hvor den blev ødelagt under de mongolske erobringer. I dag foregår der arkæologiske udgravninger i Afrasiyab-området nord for det nuværende Samarkand.

En ny storhedsperiode begyndte, da Amir Timur kom til magten i slutningen af 1300-tallet. I Vesten er han også kendt under det persiske tilnavn Timur Lenk, ”Timur den halte”.

Trods sit brutale ry som krigsherre havde Timur en stærk interesse for arkitektur og kunst. Han samlede nogle af tidens bedste arkitekter og kunstnere for at udsmykke Samarkand, som han gjorde til centrum for sit rige. Her ligger han også begravet i et imponerende mausoleum. Amir Timur lod desuden opføre en række andre monumentale bygninger i byen, og flere af dem kan stadig opleves i dag.

Aftenens fælles middag serveres på hotellet.

Dag 9. Byrundtur i Samarkand

Samarkand er for mange selve billedet på Silkevejens Centralasien, og dagen byder på en række arkitektoniske højdepunkter. Vi besøger blandt andet Registan-pladsen, som er blevet et symbol på Samarkand. I harmonisk arkitektur indrammes pladsen af tre monumentale madrasaer med farverige mosaikker og glaserede fliser under de karakteristiske kupler.

Blandt dagens øvrige seværdigheder er det prægtige Gur-e Amir-mausoleum, den mægtige Bibi-Khanym-moské, gravpladsen og pilgrimsmålet Shah-i-Zinda samt den berømte astronom Ulugh Begs observatorium.

Ulugh Beg var barnebarn af Amir Timur og blev hersker i 1400-tallet. Under hans ledelse udviklede Samarkand sig til et betydeligt centrum for videnskab, især astronomi. Efter Ulugh Begs død blev store dele af observatoriet ødelagt, og anlægget gik efterhånden i glemmebogen. Først i begyndelsen af 1900-tallet blev dele af det genfundet. I dag findes der også et mindre museum ved resterne af observatoriet.

Om aftenen står den traditionelle ret plov på menuen. Inden middagen får vi en introduktion til, hvordan denne usbekiske nationalret tilberedes. Plov er en risret med kød, ofte lam, som tilberedes sammen med grøntsager og krydderier i én og samme gryde.

Dag 10. Afrejse

Tidlig afrejse til Samarkands nye internationale lufthavn.