Vandreferie i Balkanbjergenemed Pirin-, Rila- og Rhodopibjergene
Højdepunkter
- Vandring i Pirin bjergene
- Besøg ved Rilaklosteret
- Vinsmagning i Melnik
- Overnatningen i Smolyan
- Vandfaldskløften ved Smolyan
Rejsefakta
Lande: Bulgarien
REJSETYPE: - sværhedsgrad 2, medel
Rejselængde: 8 dage
Gruppens størrelse: 15-22 personer
Indrejsekrav: Nej
Afrejse
I alle vores rejser indgår
- Skandinavisk-talende TEMA-rejseledere
- Nøje udvalgte fly og hoteller
- Udvalgte måltider
- Entreudgifter ifølge program
- Tryghed med rejsegaranti
Dagsprogram
2027
Dag 1. Velkommen til Bulgarien.
Ankomst til Sofia. Kort bustransfer på cirka 20 minutter til et centralt beliggende hotel. Vi tager sammen på en byvandring i Sofias spændende historiske kvarterer og afslutter dagen med fælles middag på restaurant.
Dag 2. Rilaklosteret og Rilabjergene.
Vi forlader Sofia og kører vestpå gennem den thrakiske slette, der har været dyrket land i flere tusinde år. Om foråret og i den tidlige sommer ser man mange storke, som flittigt bygger på deres reder eller leder efter mad til deres unger. Fremme ved Rilabjergene tager vi stoleliften fra 1.600 meters højde op til 2.100 meters højde. Vandringen går gennem et alpint landskab, hvor de omkringliggende bjergtoppe på næsten 3.000 meter over havet spejler sig i bjergsøernes klare vand. Under vandringen dækker vi op til picnic omgivet af farvestrålende blomster, hvor den endemiske nellikerod lyser stærkest i brandorange toner. Efter vandringen, som tager cirka fire timer, bevæger vi os ned i lavere højde og fortsætter til Rilaklosteret, der er optaget som verdensmonument på Unescos verdensarvsliste. Klosteret ligger smukt og er rigt dekoreret med vægfresker og ikonmalerier. Efter vandringen fortsætter vi med bus gennem egnens dyrkede landskab til Pirinbjergene, hvor vi overnatter i bjergbyen og det kendte skisportssted Bansko. Før middagen kan du nyde hotellets swimmingpool og sauna.
Dag 3. Pirinbjergene og Vihren.
Bansko er et af flere skisportssteder i Bulgarien. Vi kører kun et kort stykke fra hotellet, forbi nogle af liftene og op i lidt større højde. I nationalparken, som er optaget på verdensarvslisten, begynder dagens vandring op gennem en dal med grønne bjergenge. Jo længere ind og højere op vi kommer, desto flere mindre søer passerer vi. Ved en af dem spiser vi dagens picnic. Den højeste top, Vihren, imponerer med sine 2.914 meter over havet i Pirinbjergenes granitlandskab, hvor vi vandrer de kommende fem timer. Vi starter i cirka 1.800 meters højde og når op til 2.350 meter. Tilbage på hotellet er der tid til at slappe af i hotellets spaafdeling, inden vi runder dagen af med et fælles besøg til fods i Banskos historiske kvarterer. Aftenens middag serveres på en af Banskos mere traditionelle tavernaer.
Dag 4. Melnik og vinsmagning.
Det tager cirka halvanden time at køre til Melnik nede på lavlandet. Byen har i dag 286 indbyggere, men i sin storhedstid boede der mere end 25.000 mennesker her. Området har længe været et centrum for vinproduktion. Her findes også gode lagringsmuligheder i vinkældre, der er udgravet i den bløde sandsten. Klimaet er særdeles velegnet til vindyrkning med 350 solskinsdage om året. En lettere vandring på cirka to timer fører os 200 højdemeter op fra Rozhenklosteret. Fra det højeste punkt ser vi ud over de fantasifulde formationer, som gennem millioner af år er blevet eroderet ud af den porøse sandsten. Stien snor sig 300 højdemeter ned i en af dalene, der munder ud i Melnik. Her går vi til en af vinkældrene og smager på den lokale vin. Efter vinsmagningen spiser vi traditionel bulgarsk mad til frokost. Bussen tager os derefter tilbage til Bansko, hvor eftermiddagen og aftenen er fri til egne aktiviteter.
Dag 5. Rhodopibjergene og grotter.
I dag forlader vi Bansko og kører mod Rhodopibjergene. Efter cirka en times kørsel er vi fremme ved den lille landsby Dolen, hvor tiden synes at have stået stille i flere hundrede år. Dagens vandring starter fra landsbyen Yagodina. Efter en kort indledende vandring dækker vi op til dagens picnicfrokost. Derefter fortsætter vi over enge og gennem skov, cirka 300 højdemeter op og 400 højdemeter ned. Dagens højdepunkt er den berømte Trigradkløft med klippefremspring på mere end 250 meter. Her besøger vi Djævlehulen, inden vi kører det sidste stykke til vores hotel i Smoljan, som også har en spaafdeling. Senere på aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.
Dag 6. Vandfaldskløften og arkitekturmuseum.
En kort bustur tager os til den såkaldte Vandfaldskløft. Her følger vi bunden af kløften og passerer flere små vandfald, som har givet kløften sit navn. Fra starten i 1.200 meters højde vandrer vi opad via en række små broer til det højeste punkt i 1.600 meters højde. Herfra har man en betagende udsigt over Rhodopibjergene og helt ind i Grækenland. Vi tager en anden kløft tilbage. Kort før vi er tilbage, dækker vi op til picnicfrokost. Fra kløften tager det en halv time med bus til landsbyen Shiroka Luka, som er et levende museum med sine mange traditionelle huse. Her er der tid til at gå rundt i gyderne, besøge en af caféerne og slappe af, mens man følger landsbylivet. Vi er tilbage på hotellet i Smoljan først på eftermiddagen. Dagen afsluttes med fælles middag på hotellet.
Dag 7. Plovdiv og Smoljan.
Dagens vandring går for det meste gennem skovterræn, som fra tid til anden åbner sig mod Rhodopibjergenes højere bjergmassiver. Længere borte kan man se langt ind i nabolandet Grækenland, hvis usynlige grænse deler Rhodopibjergene midt over. Vi vandrer i cirka 2,5 timer og passerer nogle af Smoljansøerne. Højere oppe venter bussen, som tager os videre mod Bachkovoklosteret. Her finder vi det strategisk beliggende Asenfort, hvor vi gør et kort ophold, inden vi kommer frem til Plovdiv. Her spiser vi frokost. Efter frokosten går vi gennem nogle af byens historiske kvarterer. Her findes blandt andet mange arkæologiske udgravninger, to antikke teatre, rester af middelalderlige mure og tårne, osmanniske bade og moskéer. Her har vi nogle timer på egen hånd. Derefter venter en fælles afskedsmiddag.
Dag 8. Hjemrejse.
Vi vågner i Plovdiv, og hjemrejsen går derefter over den thrakiske slette til Sofia. Turen tager cirka halvanden time. Afhængigt af tidspunktet for hjemrejsen tager vi på en fælles byvandring gennem de historisk mest interessante dele af byens centrum. Byvandringen kan eventuelt lægges på ankomstdagen, hvis flyet lander i god tid. Efter turen tager vi bussen til lufthavnen.
Med forbehold for eventuelle ændringer i programmet.
Vigtigt om rejsen
I prisen indgår:Flyrejse Sofia - Danmark t/r, busudflugter samt del dobbeltrum, måltider ifølge dagsprogrammet, entreudgifter og samtlige udflugter ifølge dagsprogrammet samt rejseledelse fra TEMA.
TEMAs gruppestørrelse:
For TEMA er rejsen og den rejsende i fokus. Sammen møder vi mennesker, kulturer og oplevelser i naturen på en tæt, ægte og behagelig måde. Vores gruppestørrelser afspejler dette og er en stor grund til, at mange vælger at rejse med TEMA. Vi undgår for store grupper på vores rejser, for at give alle en så oplevelsesrig rejse som muligt, og tilbyder rejser der virkelig giver minder for livet!
Valuta:
Euro (EUR)
De almindeligste bank- og kreditkort accepteres i de fleste større butikker. Kontomater findes.
For mere information om valuta og kurs, kontakt bank- eller vekslingskontor.
Drikkepenge:
Drikkepenge er ikke inkluderet i rejsens pris. Istedet anbefaler vi dig at beregne 50 EUR per person til chauffører, restaurantpersonale og diverse guider. Beløbet indsamles på plads af TEMA rejselederen og fordeles på passende vis.
Vandringerne:
Rhodopi- og Rilabjergne er kupeerede og vandringerne går sjøldent på flade områder, det går enten op eller ned.Du bør være i god form for at kunne deltage i rejsen. Vandrestave kan aflaste ømme fodled en del, vi anbefaler de sammenfoldelige teleskop-vandrestave. Bemærk at vandreruterne kan lægges om alt afhængigt af vejr og vind.
Klima:
Klimaoplysninger og vejrudsigter finder du på respektive vejrsites. Gode sider er www.cnn.com, www.bbc.com eller www.yr.no
Påklædning:
Medbring gerne lidt varmere tøj og et godt sæt regntøj. Gode vandrestøvler eller vandresko er en forudsætning. Gode vandresko til byvandringerne, hvor der ofte er ujævne brostensbelægninger. Man klæder oftest om inden aftensmåltidet og restaurant besøg.
Picknickudrustning:
Medbring tallerken, kniv-gaffel-ske og et krus. En rygsæk til vand, picknick udrustning og din del af den fælles picknick frokost.
Øvrigt:
TEMA er et Skandinavisk rejsebureau, og grupperne er blandede svenske, norske og danske deltagere. Rejselederne er flest svenske (80%), og derudover norske og danske (10 % hver). Vi garanterer dansk rejseleder på visse afrejser.
Hotel/overnatning
- Antal nætter: 1
- By: Sofia
- Sveta Sofia
- Antal nætter: 3
- By: Bansko
- Riverside
- Antal nætter: 2
- By: Smolyan
- Kiparis Alfa
- Antal nætter: 1
- By: Plovdiv
- Alafrangite
Dette indgår i rejsen
• Flyrejse Danmark – Sofia tur og retur• Samtlige overnatninger
• TEMAs rejseleder
• Entreudgifter ifølge program
• 7 x morgenmad
• 6 x frokost, heraf 4 picknick
• 6 x middag
• Vinsmagning i Melnik
Rejsefakta
Dag 1
Danmark - Sofia. Bustransport circa 20 kilometer. En overnatning på central beliggende hotel i Sofia. Velkomstmiddag indgår.
Dag 2
Busrejse Sofia - Rila - Bansko, circa 250 kilometer. Vandring på circa 4 timer i Rilabjergene, circa 10 kilometer. Tre overnatninger på hotel i Bansko. Morgenmad, picknick frokost og middag indgår.
Dag 3
Busrejse Bansko - Pirin, circa 40 kilometer. Vandring circa 5 timer i Pirinbjergene ovenfor Bansko, circa 10 kilometer. Morgenmad, picknick frokost og middag indgår.
Dag 4
Busrejse Bansko - Melnik, tur og retur circa 221 kilometer. Vandring to timer i sandstensformationerne omkring Melnik, circa 5 kilometer. Morgenmad, frokost og vinsmagning indgår.
Dag 5
Busrejse fra Bansko via Dolen og Yagordina til Smoljan, ialt circa 208 kilometer. Besøg i Dolen, vandring med picknick frokost circa 4 timer, omkring 10 kilometer. To overnatninger på hotel i Smoljan, morgenmad, picknick frokost og middag indgår.
Dag 6
Busrejse 10 kilometer til Vandfaldskløften, vandring circa 4 timer omkring 10 kilometer. Busrejse Vandfaldskløften - Shiroka Luka, tur og retur circa 55 kilometer. Morgenmad, picknick frokost og middag indgår.
Dag 7
Busrejse 15 minutter ud ad Smoljan, vandring i circa 2 ½ time. Bustransport fra Smoljan - Bachkovoklosteret - Asen borgen - Plovdiv. Byvandring i de gamle dele af Plovdiv, circa 5 kilometer. Total bustransport circa 148 kilometer. En overnatning på hotel i Plovdiv. Morgenmad, frokost og middag indgår.
Dag 8
Busrejse til Sofia circa 150 kilometer. Byvandring i de gamle dele af Sofia (eventuelt på dag 1 istedet). Busrejse til lufthavnen circa 20 kilometer. Morgenmad indgår.